Overblik over økonomi og administration

Jeg hjælper virksomheder og organisationer, som mangler overblik, eller hvor de administrative arbejdsgange er blevet for besværlige – og jeg sørger for, at det bliver bedre i praksis.

Fortæl mig, hvad der roder

Det kan blandt andet være

  • Økonomisk overblik og opfølgning – hvad tjener vi på, hvad koster hvad, og hvordan ser de næste måneder ud?
  • Gennemgang og forbedring af arbejdsgange – fra bilag og fakturering til løn, betalinger og afstemninger.
  • Oprydning i administrationen – bunker, gamle poster, ting, der aldrig blev afsluttet.
  • Likviditetsstyring og budgetter – så der er penge på kontoen, når regningerne kommer.
  • Bedre brug af eksisterende systemer – e-conomic, Dinero, bank, betalingsløsninger, booking- og kundesystemer, der ikke taler sammen.
  • Sammenhæng mellem økonomi, drift og ledelse – tal, som ejer og bestyrelse faktisk kan bruge til at træffe beslutninger.

Ikke bogføring – overblik

Jeg sælger ikke almindelig bogføring som hovedprodukt. Der findes gode bogholdere og revisorer til det. Min værdi ligger et andet sted: Jeg opdager problemerne, skaber overblik og får økonomi og administration til at fungere bedre – så bogholderen, revisoren og ejeren får en lettere hverdag, og tallene kan bruges til noget.

Jeg har selv siddet med ansvaret for økonomien i egen virksomhed med millionomsætning og i foreninger og organisationer med mange bilag, frivillige og krav om gennemsigtighed. Jeg kender både regnskabssystemerne og de praktiske problemer, der opstår, når mange mennesker skal aflevere bilag, godkende betalinger og forstå et budget.

Typiske situationer

  • Ejeren ved, at tallene ikke stemmer med mavefornemmelsen, men har ikke tid til at finde ud af hvorfor.
  • Bogholderiet er bagud, og ingen tør åbne bunken.
  • Der er skiftet system eller bogholder, og noget gik tabt undervejs.
  • Foreningen eller organisationen er vokset, og kassererens regneark rækker ikke længere.
  • Bestyrelsen vil have bedre rapportering, men ingen ved, hvor tallene skal komme fra.

Sådan foregår det

Først en samtale, hvor du fortæller, hvad der ikke fungerer. Så en gennemgang af tal, systemer og arbejdsgange – typisk et par dage, hvor jeg finder ud af, hvor problemerne faktisk sidder. Derefter en kort, konkret plan: hvad skal ryddes op, hvad skal ændres, og hvad kan automatiseres. Og så får vi det gjort – enten sammen med jeres egne folk eller ved, at jeg tager opgaven i en periode.

Arbejder I med gentagne administrative opgaver, hænger det ofte sammen med praktisk digitalisering.

Fortæl mig, hvad der ikke fungerer

En kort samtale er ofte nok til at finde ud af, om jeg kan hjælpe. Det koster ikke noget, og du forpligter dig ikke til noget.

Skriv eller ring til mig

26 30 50 00 · ted@teds.dk